Astrologi, hund og ejer

                  Astrologi, hund og ejer 

Hvordan mon du og din hund kommunikerer?

Ved at sammenstille dit og din hunds respektive horoskoper, kan jeg se hvorledes du og din hunds relation er, herunder hvordan du bedst kommunikerer med din hund. Det at lytte er en meget stor del af kommunikation og astrologien kan fortælle, hvilke evner du selv har i den henseende, men også hvordan din hund dels er modtagelig og dels hvordan den selv meddeler sig.

For at kunne opstille dit og din hunds horoskoper har jeg brug for dine fulde fødselsdata, det vil sige dato, tidspunkt og fødselsted. For din hunds vedkommende har jeg dels brug for dens fødselsdato og fødselsted men også tidspunktet for, hvornår hunden kom ind i dit liv. På den måde sammenfatter jeg både dit og din hunds horoskoper til en samlet helhed.